Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

03 december 2021

Detaljer

Start:
3 decemberKl.8:00
Slut:
7 januar, 2022Kl.17:00
Pris:
50DKK – 500DKK

Ønsketræet

Kære Vanløse – og andre 

Selvom de fleste af os, der bor og arbejder eller på anden måde har vores gang i Vanløse, har det godt, så er der også mange familier i vores bydel, som ikke har det nemt. Og i julen føles det oftest værre, fordi der ikke er råd til gaver og hygge for børnene. Årsagerne kan være mange. Sygdom i familien, den ene forældres død, eller ”et hårdt liv”.

Hver jul står Oasen i samarbejde med Vanløse kirkerne for et ØNSKETRÆ, hvor vi sammen med søde Vanløseborgere prøver at hjælpe disse familier, som står midt i en svær tid – i julen!

Dette billede er fra 2020, hvor vi hjalp knap 20 familier i Vanløse i samarbejde med en masse fantastiske borgere og erhvervsdrivende.

 

Igen i år har det fysiske Ønsketræ fået lov til at stå i Kronen på 1. sal  og det er vi rigtig taknemmelige for. 

Det fysiske Ønsketræ er ikke sat op endnu, men det kommer snart!

Du kan sagtens allerede nu bidrage……

Ønsketræet sidste år 2020 i Kronen

     

Vi samler gaver ind til børnene i de familier, som er hårdt ramt af livet.

Det er en gave i sig selv at være med til at organisere denne hjælpsomhed, som rigtig mange Vanløseborgere viser. Måske kunne DU tænke dig at være med?

Nederst på siden her vil listen af familier, som ønsker hjælp blive opdateret hele tiden.

Nogle af børnene har beskedne ønskelister.

Ønskelisterne kan rekvireres ved at sende en mail til gitte@oasen2720.dk – hvis det ønskes.

Andre har ingen specifikke ønsker men alder og køn kan oplyses og så er der ellers frit slag mht hvad man kunne tænke sig at give i gave.

Det behøver ikke være en gave fra listen. Det er helt op til dig hvad du ønsker at give.

 

Hvis du går forbi Ønsketræet i Kronen og plukker et ønske eller flere fra træet…. eller hvis du vælger en familie/et barn, som du ønsker at hjælpe her på siden, skal du gøre følgende:

1) Pluk ønsket fra Ønsketræet

2) Send en mail til Oasen med hvilket ønske du vil opfylde.

Hvis du vælger selv at finde på en gave, så send blot en mail om du har valgt en pige eller dreng og hvilken alder.

3) Køb det ønske du har valgt at opfylde og aflever det i Oasen efter aftale. 

Så skal vi nok sørge for at alle ønsker og gaver bliver koordineret, således at der vil være gaver til alle børn.

 

 

Hvis du har lyst til at hjælpe et barn med en gave, men ikke selv har mulighed for at købe den:

Så har du også mulighed for at donere et beløb, og så sørger VI for at købe gaver fra børnenes lister og videregive dem.

Du skal gøre følgende:

1) Vælg den familie/det barn du ønsker at hjælpe. Du finder familierne nederst på siden.

2) Køb det donerede beløb her på siden og skriv i kommentarfeltet hvilken familie/hvilket barn, du ønsker at hjælpe. Så sørger Oasen for at købe en gave til den familie/det barn du ønsker at hjælpe.

 

Har du lyst til at hjælpe en mor eller far?

Mødrene/fædrene ønsker sig aldrig noget selv. Men de gør altid hvad der står i deres magt for at sørge for en god jul til deres børn. De har ofte ikke så mange i deres netværk, som sørger for dem.

Man kan derfor også vælge at donere en gave til en enlig mor/far, som gør et stykke arbejde for at børnene skal få en glædelig jul.

Intet er for småt. Alle små opmærksomheder vil vække glæde hos en familie i Vanløse.

 

 

20. december er sidste dag for bidrag, da de sidste gaver skal købes og pakkes og uddeles til de respektive familier inden juleaften. Alle gaver, der er kommet ind, samt gaver,der er købt for donerede beløb, bliver afleveret til familierne inden juleaften.

Afleveringstider i denne uge:

Fredag 3. dec kl.9-22

 

Afleveringstider i uge 49:

Mandag 6. dec kl.10-11

Tirsdag 7. dec kl.9-15

Onsdag 8. dec kl.11-16

Torsdag 9. dec kl.10-13 + 16-23

Lørdag 11. dec kl.19-23

Søndag 12. dec kl.18-21

 

 

På forhånd mange tak for opmærksomheden

Hilsen Gitte og Oasen 

 

Familie 1: enlig mor ramt af kronisk sygdom, 2 piger

Pige 11 år

Pige 15 år

 

Familie 2: enlig mor med 5 børn

Dreng 3 år

Pige 7 år

Tvillingedrenge 15 år

Pige 17 år

 

Familie 3: enlig mor med 3 børn

Pige 6 år

Pige 2 år

Dreng 10 mdr

 

Familie 4: enlig far med 3 børn

Dreng 2 år

Pige 4 år

Pige 13 år

 

Familie 5: enlig mor med 2 børn

Pige 8 år (autisme)

Pige 19 år

 

Familie 6: enlig mor med 2 børn

Dreng 5 år

Dreng 1 år

 

Familie 7: enlig mor med 6 børn

Pige 6 år

Dreng 7 år

Pige 10 år

Dreng 18 år 

Dreng 22 år (uden job)

Pige 23 år (psykisk syg)

 

Familie 8: enlig mor med 1 barn

Dreng 10 år

 

 

Billetter

163 ledige
Ønsketræ bidrag50.00 DKK
163 ledige
Ønsketræ bidrag100.00 DKK
163 ledige
Ønsketræ bidrag200.00 DKK
163 ledige
Ønsketræ bidrag300.00 DKK
163 ledige
Ønsketræ bidrag500.00 DKK