Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

16 september 2022

Detaljer

Dato:
16 september
Tidspunkt:
19:30 - 23:00
Pris:
200DKK – 4000DKK
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Koncert: Gasbox

Begivenhed Navigation

GASBOX – Danmarks bedste Kim Larsen kopi

I Oasen er vi vilde med Gasbox.

Sidste koncert i september var som altid helt udsolgt!

Nu har vi inviteret HELE Gasbox igen!!!!!

Og vi glæder os allerede!!!

 

Et festligt klip fra koncerten i oktober 2020, KLIK HER

 

Der er ingen tvivl om at Kim Larsen var hele Danmarks største og mest folkekære spillemand.

I næsten 50 år spillede og sang Kim Larsen sig ind i danskernes hjerter – først med Gasolin’ i 70’erne, Bellami i 80’erne, Bell*Star i 90’erne og de sidste 24 år med Kjukken.

Kim Larsen er den kunstner der har spillet flest koncerter på dansk jord og musikken lever videre…

Gasbox spiller og synger, med stor respekt, sangene som har gjort Gasolin’ til Danmarks største rockband gennem tiderne og ikke mindst Kim Larsen til en af de største danske kunstnere nogensinde. Danmarks bedste Kim Larsen sanger er i front når de giver publikum en koncertoplevelse fyldt med nostalgi, intensitet og personlig indlevelse, der er så tæt på den ægte vare som man kan komme. Mine damer og herrer…

… først tror du det er Kim Larsen – så tror du det er løgn …

Gasbox har siden 2010 spillet flere hundrede koncerter mange steder i landet. Efter medvirken i Tv-programmet ”Danmark har talent” på TV 2 hvor de nåede helt til semifinalen, har de fået god medvind på landevejen og opnået masser af succes, ikke mindst fordi forsanger og guitarist, René Hejdmann, både lyder og ligner Kim Larsen på stemme og mimik i en sådan grad, at man tror det er løgn. Med sig har han altid sine tre veloplagte og professionelle musikalske legekammerater, René Davidsen (leadguitar), Jan O Thomassen (bas,) og Johnny Kolstrup (trommer).

 

Gå ikke glip af en forrygende aften med den fedeste musik.

Køb din billet nu – før det er for sent.

Er I en stor gruppe, er der en god grupperabat at komme efter….

Kl.18.30 dørene åbner for spisende gæster

Kl.18.30-19.30 er der spisning

Kl.19 dørene åbner for ikke spisende gæster

Kl.20.00 koncerten starter

Baren har åben under hele arrangementet

 

Hvis du vil nyde en lækker sandwich inkl. 1 stk valgfri drikkevare før koncerten, kan du forudbestille den her på siden.

Vi har en god stor sandwich, hvor du kan vælg emellem:

Kylling/bacon

Roastbeef

Falafel

Æg/tomat

Koncertmenu skal bestilles på forhånd sammen med billetten.

Sandwich inkl. 1 stk drikkevare: 125 kr

Du kan også forudbestille et drikke klippekort på 5 valgfri drikkevarer i baren (fadøl, flaskeøl, sodavand, glas vin, drinks, kaffe, snaps, shots mm)

Værdien er 250 kr og ved forudbestilling får du klippekortet for 200 kr og slipper for at skulle have pungen op i løbet af aftenen.

Vi ser frem til at byde jer alle sammen velkommen til en superdejlig aften med den fedeste musik og som altid den fedeste stemning!!!!!!!

Har du spørgsmål til noget, så skriv gerne en mail til gitte@oasen2720.dk

Velkommen til!!!!

 

Hilsen Gitte Hedeby

Billetter

Billetter er ikke tilgængelig, da begivenhed er overstået.