Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

19 marts 2020

Detaljer

Start:
19 martsKl.19:00
Slut:
31 martsKl.21:00
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Foredrag: Flirt med Livet – UDSKUDT!!!

UDSKUDT

Ny dato følger snarest

 

Det er svært – næsten umuligt – at få lukket sin virksomhed ned af Corona fra den ene dag til den anden.

Du kan støtte os til stadig at eksistere efter Corona ved at købe billetter til fremtidige arrangementer. Vi kalder dem “Mystik billetter”, da vi endnu ikke kender datoen for afholdelse af arrangementet.

Vi aflyser ikke arrangementer på vores side. Vi finder nye datoer til afholdelse, når det er muligt igen at gå til koncerter og foredrag og holde fester.

Køber du en “Mystik billet” til et fremtidigt arrangement uden at kende datoen nu, så takker vi ydmygt på forhånd og giver dig besked, så snart der er sat en ny dato!

Af hjertet tak!

FORÅRSFORELSKELSE?

Foredraget Flirt med livet er en opfordring til at turde. Til at turde smile til ham, til at turde gå over til hende, til at turde være til stede og nyde livet. Nu.

I løbet af 2 timer kommer jeg omkring hormoner, Darwin, opvækst og mønstre, omkring, hvad der tiltrækker mænd og kvinder, og omkring, hvad der er sex, og hvad der er kærlighed.

 

Det handler først og fremmest om at mødes, for det er i mødet mellem to mennesker, der kommer gang i flirten. Og til de, der allerede har en partner og måske har haft det i mange år, er der et par ord om at blive ved med at flirte.

Der er lidt om hvor, hvornår og hvordan … “hvorfor” kender de fleste nok svaret på i forvejen (Ifølge Projekt Sexus er sandsynligheden for et tilfredsstillende sexliv 4 gange højere med en fast partner end som single).

”Flirt med livet” er både for kvinder og mænd. Der er noget både for dem, der er gode til at flirte, og dem, der har svært ved det, og dem, der har svært ved at finde nogen at gøre det med. Der er både hårde fakta og sjove observationer – og så er der mulighed for at spørge om hvad du har lyst til.

Udgangspunktet for foredraget er sexologisk/psykologisk og inddrager som i eksemplet ovenfor aspekter fra den nye Projekt Sexus undersøgelse af danskernes sex- og kærlighedsliv.

 

Foredragholder Steen Blendstrup: