Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

22 juni 2021

Detaljer

Dato:
22 juni
Tidspunkt:
17:30 - 20:30
Pris:
Gratis
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fællesspisning i Vanløse

På tirsdag 22. juni kl.17.30 er der stor Fællesspisning for Vanløse.

Vanløse Lokaludvalg har været så søde at støtte en ”Post Corona Fællesspisning”, hvor vi alle sammen har mulighed for at komme ud og helt uforpligtende møde hinanden igen og hygge og spise sammen.

Fællesspisningen afholdes på tagterrassen i Kulturstationen Vanløse.

Sejlet er sat op og scenen er klar!

På terrassen er der bænke men man er også velkommen til at medbringe egne haveborde og stole.

Man skal selv medbringe mad og drikke og invitationen er for ALLE.

Alle er velkomne til en hyggelige tirsdag aften.

 

Hvis du ikke har lyst til at stå og kokkerere, så står nogle af Vanløses dejlige spisesteder klar med ”Fællesspisningsmad”. Jeg har blandt andre talt med Vanløse Bistro, Restaurant Kreta, Jagger, Locals, Den Gamle Kaffebar, som alle står klar til at lave en lækker Take Away Fællesspisnings  menu til dig.

Hvis andre lokale cafeer og restauranter har lyst til at byde ind med noget, så skriv endelig et opslag. Jo mere vi kan få gang i de lokale butikker igen, jo bedre!

Så lave et par frikadeller eller ring til din favorit Vanløse restaurant og bestil Fællesspisnings mad og kig så forbi Kulturstationen Vanløse på tirsdag.

 

Vi starter kl.17.30, hvor alle kan bænke sig og spise sammen.

 

Helena Neumann er på scenen og sørger for hygge og afslappet musik.

Helena optrådte sidste sommer i Vanløses helt egen Cabaret Revy.

Hun har en fænomenal stemme.

 

Trylle Mikkel vil lave et herligt lille familieshow ved 18 tiden, hvor han tryller for børn og voksne og laver ballondyr til alle Vanløses sødeste børn.

 

Og så får vi glæden af Helena igen

 

Skønt med udendørsscene i Vanløse!

Så medbring selv mad og drikke, måske en dejlig havestol.

Der vil også være mulighed for at købe kolde drikke på terrassen og en kage til dessert.

 

Tilmeld dig her på siden. Det er ganske gratis at deltage. Jeg har bare brug for at vide, hvor mange vi kan forvente der kommer, så jeg kan sørge for siddepladser til alle.

Vejrudsigten siger 20 grader og sol så kom glad og hyg med venner, veninder, børn, naboer og andre Vanløseborgere.

 

Tak til Vanløse Lokaludvalg for støtten

Tak til jer som har lyst til at komme, tak til de optrædende kunstnere og tak til de lokale restauranter som står klar med fællesspisningsmenuer.

Jeg håber at vi ses på tirsdag kl.17.30 på tagterrassen i Kulturstationen Vanløse.

Hilsen Gitte Hedeby

Oasen2720.dk

Billetter

Billetter er ikke tilgængelig, da begivenhed er overstået.