Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

05 november 2019

Detaljer

Dato:
5 november, 2019
Tidspunkt:
18:00 - 20:30
Pris:
Gratis – 60DKK
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fællessang

Fællessang i Vanløse

Vanløse Saloner inviterer til en musikalsk aften i selskab med vanløseborger og musiker Kristian Boll. Arrangementet foregår i Café Oasen tirsdag den 5. november, hvor publikum inviteres til at synge med på en række velkendte sange. Sangene spænder vidt fra Otto Brandenburg over Beatles, Prince, Neil Young til CV Jørgensen og sågar Gloria Gaynor. Indimellem fællessangene fortæller Kristian om sine sangvalg og et par sjove anekdoter fra sit liv i Vanløse.

Det er anden gang, at Vanløse Saloner har fællessang som emne. Første gang var med Pelle Voigt, der på bedste vis viste, hvordan fællessang kan bringe os sammen. Vi er af mange blevet opfordret til at gentage succesen, og vi har derfor invitereret vores lokale musiker Kristian Boll til salonen”, fortæller Peter Haahr, medlem af Vanløse Lokaludvalg.

Kristian Boll har boet i Vanløse i de sidste 25 år, og han har ved siden af sit arbejde som arkitekt været en del af den københavnske blues-scene siden midt 80érne. I de senere år har han kombineret bluesmusikken med singer-song-writing og optrådt til større arrangementer i Vanløse – heriblandt Sankt Hans på Damhusengen, Musik på Engen og Vanløse Byfest.

Kristian er en garvet musiker, og han er dygtig til at samle publikum ved fællessang og med sine sjove fortællinger. Arrangementet er gratis og vi opfordrer alle til at komme. Kan du lide at synge i selskab med andre eller nyde fordybende samtaler, så er det mere end grund til, at du skal deltage i vores næste salon om fællessang”, afslutter Peter Haahr, medlem af Vanløse Lokaludvalg.

Arrangementet er gratis for alle

Vanløse Saloner om fællessang med Kristian Boll finder sted i Café Oasen på Kulturstationen tirsdag den 5. november kl. 19-20.30. Der er også fællesspisning i cafeen kl. 18-19 for dem, som tilmelder sig inden arrangementet på oasen2720.dk/events.

Om Vanløse Saloner

Vanløse Saloner er et samarbejdsprojekt mellem Vanløse Lokaludvalg og Café Oasen. Salonerne er levende forum, hvor vanløseborgere med forskellige holdninger og viden kan gå i dialog med hinanden og sammen blive klogere ved hjælp af hinanden og på hinanden.

Billetter

Billetter er ikke tilgængelig, da begivenhed er overstået.