Vinterjazz: Malene Kjærgård Kvintet

Indlæser begivenheder
  • Denne begivenhed er passeret.

Vinterjazz: Malene Kjærgård Kvintet

Vinterjazzkoncert

Her er der noget til damerne!

Sanger og sangskriver Malene Kjærgård udsendte i februar 2016 sit andet album ”Here’s to the Ladies” . Albummet indeholder 12 sange, der hver og en hylder kvinderne. Sangene er en skønsom blanding af egne numre og standards. ”Hver sang har en historie, der repræsenterer en forskellig kvinde og man kan som kvinde helt sikkert genkende sig selv lidt i dem alle”, fortæller Malene Kjærgård.

Siden 2008 har Malene Kjærgård ellers, i hvert fald i øvelokalet og på scenen udelukkende tilbragt tiden med mænd: de herrer pianisten Kasper Villaume, guitaristen Mads Kjølby, kontrabassisten Tobias Dall Mikkelsen og trommeslageren Snorre Kirk, der udgør hendes fornemme band.

”Mændene i bandet konstaterede, at sangene på albummet er en fed måde at lære at forstå kvinder på. Titlen til trods, henvender denne udgivelse sig faktisk også til alle mændene”, siger Malene Kjærgård.

Malene fortæller “jeg er sådan en type, at når jeg sidder i en bus eller i et tog fortæller folk mig ofte helt uopfordret deres livshistorie”. Det er disse skæbner Malene møder på sin vej kombineret med iagttagelser fra hendes eget liv, der lægger grunden til hendes egne sange og som gør hende til en fremragende formidler og historiefortæller.

I Malenes egne tekster møder vi bl.a. kvinden, der ikke kan se lyset efter et brud eller forholde sig til den smerte der uundgåeligt følger med, en kvinde der bliver småsindssyg af ugengældt forelskelse i en gift mand samt en kvinde, der kæmper en evig kamp mellem det lyse og det mørke af sindet.

I sangen ”I’m a Girl” får kvinden ikke får sagt fra i sin iver efter at leve op til trends og andres forventninger og ”Spring is Here” handler om forårsforelskelse og den spæde,
uskyldige og skrøbelige kærlighed.

Fredag 9. feb. 20.30 // 100 kr. inkl. gebyr

KØB BILLET HER

Ønsker du at spise før koncerten åbner vi dørene for spisning kl.19.30. Vi serverer iaften en lækker laksesalat med sprøde grøntsager og friskbagt brød til. Du skal bestille din mad på forhånd her på siden.

februar 09 2018

Detaljer

Dato: 9 februar
Tidspunkt: 20:30 - 23:00
Pris: 80Kr