Årstidsfest

Indlæser begivenheder
  • Denne begivenhed er passeret.

Årstidsfest

Lørdag den 16. september kl. 14.00 er det igen tid til den traditionsrige Årstidsfest i Vanløse.

Se videoen fra sidste år her.

 

I år fejres Vanløses mangfoldighed med den tværkulturelle Årstidsfest for børn og voksne lørdag den 16. september 2017 på Kulturstationen Vanløse. Tag dine børn eller din nabo med til fest og smag på verden og bliv klogere på Vanløses borgere – i fred og fordragelighed.

Dagen vil være én lang kulturel oplevelse gennem musik, sang, udstillinger, kulinariske specialiteter og festligt og fornøjeligt samvær.
Siden Årstidsfestens start har festen været et enormt tilløbsstykke i bydelen. Festen er blevet større og større med over 1000 deltagere, og i år vil Vanløse Lokaludvalg gerne samle endnu flere Vanløsegensere til fælles fest. Sidste års fest blev en bragende succes som endte ud i en kæmpe dansefest.

Årstidsfesten afholdes på Kulturstationen Vanløse og er arrangeret af Vanløse Lokaludvalg Kulturstationen Vanløse, Café Oasen, Den Kulørte Fredagscafé og en lang række frivillige ildsjæle.
Den store verden omkring os

I løbet af dagen vil det være muligt at se interessante kortfilm fra verden omkring os og på biblioteket kan du i hele september måned finde spændende bøger om og fra den store verden. Du vil også kunne studere nye og gamle verdenskort og atlas. På gallerigangen vil der være en verdensudstilling og børn har på dagen mulighed for at være med i en quiz herom.

Klokken kl. 14.00, 15.00 og 16.00 er der Verdenskort Workshop, hvor alle inviteres til at sætte en knappenål på et verdenskort for på den måde at markere, hvor i verden de kommer fra.
Fra kl. 14.00 kan man blive udsmykket med henna, se på Thailandsk frugtkunst, opleve Bollywood dans og få en kulinarisk oplevelse med mad fra alverdens lande.

Trylleshow & Verdenscabaret
Der bliver gang i den når Trolle og Tormod sparker dørene ind til byens børnehjerter med deres seje, sjove og lærerige Verdenshow. Koncerten vil byde på alt godt frahavet omkring Jamaica; reggae, roots, ska, dubstep og dancehall, men der er også glamrock, dance, jazz og hiphop-boller i suppen.
Senere byder dagen på Verdenscabaret med Loungepiano, som kan nydes sammen med mad fra Café Oasen, indisk dans med Bharati Ajay, samt dejlige sangtoner fra Vanløse Morgensangere, Verdens Sirener og sudanesiske Hind el Taher med band.

Musik og dans i Café Oasen
Fra klokken 20.00 står aftenen på Vanløse og Omegns verdensorkester som spiller op til dans med gypsy-, latin-, jazz-, klezmer- og balkanmusik og meget mere. På trompet har vi Ole Reimer, Andreas Ugorskij svinger guitaren, mens Hans Find Møller leger med strengene på den store kontrabas og Conguero Eliel Lazo slår sig løs på percussion. I løbet af aftenen vil forskellige gæster blande sig. Det kan kun blive en fest.

Program (med forbehold for ændringer)

14.00 Officiel velkomst

  • Smagsprøver på mad fra alverdens lande
  • Vanløses Morgensangere
  • Københavns Tamilsk Sangam
  • Cirkus Vanløse med orkester
  • Henna-udsmykning
  • Thailandsk Frugtkunst

16.30 Tormod og Trolles Verdensshow

17.30 Verdenscabaret med:

  • Loungemusik
  • Vanløses Morgensangere
  • Verdens Sirener – sangkor
  • Bharati Ajay – indisk dans
  • Hind el Taher – sudanesisk sangerinde med band fra Paris

Kl. 20.00 Vanløse og omegns Verdensorkester

september 16 2017

Detaljer

Dato: 16 september
Tidspunkt: 14:00 - 23:00